MIM adskiller sig fra andre kommunistiske partier ved tre hovedspørgsmål :
1 MIM ved, at når arbejderklassen har fået magten gennem en socialistisk revolution, findes endnu muligheden for kapitalismens genopståen under ledelse af et nyt borgerskab inde i selve kommunistpartiet. Dette skete også i Sovjetunionen, og et nyt borgerskab greb magten efter Stalins død i 1953; I Kina var det efter Maos død i 1976.
2 MIM fastholder Kinas kulturrevolution som det væsentligste fremskridt i hele kommunismens tid.
3 Både Marx, Engels og Lenin uddybede det og MIM har gennem gentagne undersøgelser påvist, at imperialismen udvinder store værdier fra "Den tredje Verdens" lande, og anvender til dels disse penge til, at "købe" hele folkeslag i de undertrykte lande. Disse såkaldte arbejdere, købt af imperialismen, danner et nyt mindre borgerskab kaldet arbejderoverklassen. Denne klasse er ikke nødvendige for, at kunne gennemføre Maoismen, thi de alle er afhængige af imperialismen for, at kunne leve som de gør. I vor tid, dannes denne stilling også i lande som: Canada, Quebec, U$A, England, Frankrig, Belgien, Tyskland, Japan, Italien, Schweiz, Luxembourg, Holland, Israel, Sverige og Danmark. (Se på : MIM Theory #1 on the White-Working Class and MIM Theory #10 on the Labor Aristocracy and Imperialism and its Class Structure in 1997)(Artistic rendition of MIM's third cardinal principle).